Farverådgivning

At give et rum en farve kan være udfordrende. Når en farve skal udvælges skal man tage højde for flere variabler- lysforhold, glansgrader, rumretning er nogle af dem. Hvilken farve skal man vælge for at få en særlig stemning i rummet? Hvor stærk eller svag skal farven være? Skal farven fortælle en historie eller formidle et særligt rumforløb?
 
Hvad vi tilbyder

For at hjælpe vores kunder godt i gang med malerprojektet, tilbyder vi nu farverådgivning med Hedda, hjemme hos jer der bor i Storkøbenhavn- eller via FaceTime til resten af landet. Her vil vi med de gældende rum foran os, tale om jeres tanker omkring farvevalg, vi forholder os til de forskellige variabler og teorier, og i vil få forslag til hvilke farver og malingstype i kan vælge til jeres behov og ønsker. 

 
Som farverådgiver er det vigtig for mig at understrege at man altid kan tage udgangspunkt i teorier og farvelære, men at det vigtigste er at man selv kan lide farven, og kan se sig selv leve et godt liv med de gældende farver man omgiver sig med. Derfor vil det altid være dig eller jer der skal omgives med farverne, der tager den endelige beslutning om hvad der kommer op på jeres vægge. 

Lidt om Hedda 
Jeg er uddannet arkitekt, har en kandidat i arkitektur fra Det Kongelige Danske Kunstakademi med speciale i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og kulturdesign. Under mine studier fokuserede jeg på farvens, formens og materialernes rolle som vigtige elementer i rumdesign, hvilket jeg fortsat udforsker gennem mit arbejde i produktvejledning og farvekonsulent hos Auro, hvor jeg har arbejdet siden 2022.
 
Når du bestiller tid til personlig farverådgivning, er du velkommen til at skrive foretrukne tidspunkter i kurvens kommentarfelt. Så aftaler vi nærmere derfra.
 
Intropris i februar og marts: 950,-
1.500,00 DKK
paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo
Reviews
To Top