- Forside
- Informationer
- Om Auro
- Om Auro
-
Populær
-
-
Populær
-
-
Populær
-
Populær
Om Auro
Grundlag og driftskoncept.
AURO hører til de økologiske pionérforetagender, der allerede tidligt udviklede såvel teknisk som økonomisk konkurrencedygtige alternativer til traditionelle produkter pga. den kemiske industris nødvendige overgang til den post-fossile æra. Siden grundlæggelsen har virksomheden forpligtet sig på at overholde alle krav til bæredygtighed, hvilket kommer til udtryk gennem virksomhedens forskningsindsats, råvarevalg, fremstillingsmåde, produktudvikling, dokumentation samt forbrugs- og affaldsminimering.
På baggrund af den forskning og udvikling, som kemikeren Hermann Fischer påbegyndte i 1972, og som han som livsopgave siden udviklede, blev firmaet AURO grundlagt som GmbH i 1983. I 1998 blev selskabet omdannet til et "lille AG", hvis aktier ikke udelukkende ejes af familien, men også er skænket til sociale- og naturbeskyttelsesorganisationer.
AURO har specialiseret sig i konsekvent økologisk maling, imprægnering og klæbere samt de tilhørende rengørings- og plejemidler. Til forskel fra mange lignende firmaers vareudbud, er AUROs produkter udelukkende fremstillet på basis af planter og/eller mineralske grundstoffer, ligesom de ikke blot er et sidesortiment - for et væsentligt element i firmakonceptet har siden grundlæggelsen været, at give afkald på petrokemisk-syntetiske indholdsstoffer.
I sin egenskab som branchens markedsførende foregangsvirksomhed, har AURO i forhold til offentligheden samtidig påtaget sig en stor andel af oplysningsarbejdet for kemisk-tekniske hverdagsprodukter, der er baseret på naturlige og fornybare råstoffer. Ikke uden modstand har AURO gentagne gange henvist til de fatale virkninger af greenwashing (grøn marketing på falske præmisser) og har sat sig til modværge, når hyppige pseudoøkologiske produktprisninger forsøgte at udvande AURO-produkternes økologiske profil.
Råstoffer af planters og mineralers diversitet.
AUROs produkter udnytter den enorme rigdom fra planternes grundstoffer, der er fremkommet i løbet af biosfærens evolution. Blandt produkterne fra planternes sekundære stofskifte findes der tusindvis, der grundlæggende er velegnede som grundstoffer til maling - herunder som bindemiddel, opløsningsmiddel og additiver. Hertil kommer planternes farvepigmenter, træharpiks, voks, olie og fedt, gummi, æteriske olier, emulgatorer osv.
I årtier er det gået godt for kemien med denne råstofbase: råolie var let tilgængelig, prisbillig og appellerer pga. sin monotone karakter til kemikernes kreative synteser, hvor der gennem sofistikerede kemiske metoder er udviklet et kalejdoskop af syntetiske farver, fibre, plast, aromaer, biocider, tensider m.v. med udgangspunkt i dette ene basismateriale.
Men det er ikke kun de fossile kilder til de kemiske produkter, vi bruger i dag, der er begrænsede, men også vores deponeringskapacitet. Olie udgør et gigantisk geologisk kulstoflager. Hentet op, og forarbejdet - forhåbentlig nogenlunde hurtigt nedbrudt - er slutproduktet af næsten hele den forbrugte olie det mest stabile kulstofmolekyle: kuldioxid. Men også for dette slutprodukt ses det i mellemtiden tydeligt, at biosfærens evne til at optage det er begrænset.
Hver plante er i biokemisk perspektiv et perfekt miniaturebillede på en økologisk veltilpasset, højeffektiv og spild-fri kemisk fabrik. Planter kræver som råvarer til deres kemiske syntese blot de simpleste molekyler som kuldioxid og vand - dets energibehov dækkes helt af solens stråler, hvor ofte et diffust lys er tilstrækkeligt. Planterne binder kuldioxid i komplekse kulstofforbindelser og udvikler til gengæld ilt. Plantens kemi er en solær kemi.
Også gennem længere perioder i evolutionen har dette princip vist sig stabilt - selvom der i løbet af biosfærens historie har fundet dybdegående forandringer sted, hvor katastrofale begivenheder ødelagde store dele af den udviklede biodiversitet. Principperne i den biosfæriske stofopbygning blev dog aldrig glemt under de katastrofale faser, men blev derimod yderligere optimeret.
Innovation "Konsekvent naturmaling uden opløsningsmidler".
Mellem 1997 og 2001 har AURO gennemført et forsknings- og udviklingsprojekt med samlede omkostninger på 3 mio. DM, heraf 1 mio. DM fra Förderung der Bundesumweltstiftung DBU.
Formålet med projektet var markedsrettet udvikling af et helt nyt sortiment naturmalinger (lak, lasur, imprægnering og voks). Først og fremmest kunne der på samme tid og med lige vægt - og med stor succes for disse produkter - opfyldes tre centrale fordringer i forhold til miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelse:
1) Toksikologisk optimering: produkterne er helt fri for organiske opløsningsmidler.
2) Økologisk optimering: bindemidler er konsekvent fra fornybare råstoffer.
3) Teknisk optimering: produkterne opfylder høje malertekniske krav.
Fordi de nye AURO-produkter samtidig opfylder alle 3 kriterier, er de enestående på markedet. Der fandtes ganske vist også anden lak og maling af fornybare råstoffer, men disse indeholdt til dels betydelige mængder af organiske opløsningsmidler, eller de havde tekniske svagheder. Andre produkter havde bedre tekniske egenskaber, men baserede sig så til dels på ikke-fornybare råstoffer af petrokemisk oprindelse.
Da maling og lak fremstår som en af de væsentlige kilder til sundheds- og miljøbelastning pga. flygtige organiske forbindelser, er de nye produkter uden opløsningsmidler et stort skridt fremad.
Projektteamet af forskere og teknikere har gennem produktudviklingen bevidst efterstræbt, at nå dette mål - også efter maleteknisk målestok. Produkterne er derfor ikke kun økologisk overlegne pga. deres konsekvente valg af råstoffer i forhold til konventionelle produkter baseret på kunstharpiks, men de er minimum også på malerteknisk højde med konventionelle produkter. Således har Stiftung Warentest i en test sammenlignet konventionelle lasurer (træbejdse) på basis af kunstharpisk med AUROs trælasur - og sidstnævnte blev testvinder, selvom der i testen var lagt vægt på kriterier, der gjaldt brugsegnethed og teknisk kvalitet.
PurSolid-produkternes forbrugsmængder er langt mindre - fra en tiendedel til en fjerdedel pr. kvadratmeter - end ved anvendelsen af konventionelle overfladebehandlingsprodukter, og de giver ved sammenligning både bedre beskyttelse og væsentligt behageligere og naturligere overflader.
Produkter fra AURO er både gode for dig og for miljøet. Vi skiller os ud fra de øvrige producenter, fordi vi altid har været 100 % dedikerede og kompromisløse i forhold til vores egne højt definerede miljøstandarder. Det absolutte flertal af vores produkter er fremstillet 100 % af naturlige råstoffer, og f.eks. anvender vi derfor ikke petrokemiske stoffer i vores produkter. Vi sikrer også, at de naturlige råstoffer kommer fra miljøvenligt forvaltede kilder, og at de er fremstillet under hensyntagen til en bæredygtig økologisk cyklus. Meget af den linolie, der anvendes i vores maling, dyrkes f.eks. tæt på fabrikken og er af kontrolleret økologisk oprindelse. Derudover kan ethvert affalds- og restprodukt fra produktionen komposteres. For at sikre brugerne den størst mulige transparens, leveres alle AURO-produkter med fuld varedeklaration. Således oplyst kan den enkelte bruger føle sig tryg ved anvendelsen af vores naturprodukter. Fulddeklarationen fremgår både af etiketter og tekniske datablade, der frit kan downloades fra vores hjemmeside.
AUROs åndbare eller diffusionsåbne maling er baseret på økologisk linolie, naturlig harpiks, pigmenter fra plante- og mineralriget tilfører farve, mens kridt anvendes som fyldstof. AUROs produkter til træ har nogle mikroporøse kvaliteter, der gør, at de ikke flækker, afskaller eller blistrer, og så er de lette at vedligeholde. Bevaringsværdige- og økohjem er oplagte til anvendelsen af AURO-produkter, ligesom disse åndbare materialer er sikre valg i grønne hjem samt herunder passivhuse. Mange af produkterne kan dog også anvendes ovenpå tidligere malinglag, og muligheden for at male uden den kedelige kemi er derfor en mulighed for alle. Brugen af naturlige og plantebaserede ingredienser betyder, at allergikere og astmatikere samt mennesker, der på anden måde er sensitive i forhold til indholdsstofferne i de moderne byggematerialer m.v. bedre er i stand til at tolerere vores produkter. Se et detaljeret svar for allergikere i FAQ. Vores økomaling og træolier er perfekte til brug på børns legetøj og på barnesenge m.v., da de er godkendt efter EU EN DIN 71 , del 3 (sikkerhedskrav til legetøj).
Hvis du vil have nogle flere grunde til, at AURO er den bedste vej til den naturlige, etisk bedste og økologisk sunde finish, så læs videre her:
Åndbar maling til bevaringsværdige- og øko-hjem - vores miljøvenlige produkter er perfekte til passivhus projekter.
Biavlerforbundet i Storbritannien – Natural Bee Keeping Trust - anbefaler AUROs Trælasur nr. 160 til deres medlemmer. Denne ikke-giftige bejdse er tilgængelig i 23 farver og er perfekt til bistader, flagermuskasser og øvrige opbevaringssteder eller –områder til følsomme dyr. Trælasuren blev testvinder foran 22 andre øko- og konventionelle træbeskyttelsesmidler i det tyske Stiftung Varetest (svarende til det engelske Which!).
Vi er fortsat Bedste Køb (Best buy) i det engelske Ethical Consumer Magazine (Etiske Forbrugere) og har opnået deres ”top ethiscore". Det har gjort os til den stolte bærer af Den etiske forbrugers 'Bedste Køb'-logo (best buy) på vores emulsionsmalinger.
Adskillige AURO-produkter er blevet anbefalet af det strenge tyske miljømagasin 'Öko Test' og er blevet forsynet med deres natureplus-logoer.
AURO var den eneste producent, der modtog en 5 stjernet udmærkelse i en 'Proof '-rapport om kemifri maling (www.proof.co.uk). Det skete i en test, der blev udført af mennesker med ekstrem allergi.
AUROs varenummer 414 PurSan3 Anti-Skimmel-System - eliminerer skimmel på helt naturlig vis.
AURO producerer sine varer i Tyskland, og blev som malingbranchens første producent officielt godkendt som CO2-neutral i 2006.
Fokus på bæredygtighed !
Mange typer maling er hoppet med på den grønne, miljø og øko-vogn – blot fordi de er vandbaserede og har fået et lavere VOC-indhold, men de er på ingen måde produceret efter bæredygtige principper. Vores emulsionsmalinger registrere typisk i den laveste ende af skalaen – minimalt VOC-indhold (0-0,29 %), og eventuelle dufte som kan forbindes med dem stammer fra behagelige æteriske olier eller det er den typiske kit-agtige lugt fra den naturlige økologiske linolie, der i øvrigt forsvinder i løbet af meget kort tid.
Se nærmere på fremstillingsprocedurerne, samt de anvendte ingredienser og det samlede CO2-fodaftryk hos andre tilgængelige økomalinger i Storbritannien. Langt de fleste typer maling, som bærer EU-blomsten (og i Norden desuden Svanemærket – som har identiske kriterier som EU-blomsten), indeholder forskellige former for acryl - EU- blomsten er et udmærket tiltag, men er ikke i nærheden af, at nå de strenge krav, som AURO formulerede for mere end 30 år siden- og mærkerne stiller ingen krav om, at de miljømærkede varer skal være ”naturlige". Derudover gælder det for mange af de »naturlige malinger”, at de bruger syntetiske pigmenter til fremstillingen af deres farver – det gør AURO ikke, her bruger vi kun naturlige pigmenter.
Spørg altid efter en fulddeklaration af ingredienser før du køber – enhver ansvarlig virksomhed bør have fulde varedeklarationer samt en tilhørende ordliste, der beskriver hvad ingredienserne er, og hvor de stammer fra. Vær opmærksom på, at ecopaints ikke nødvendigvis betyder naturlig maling, og begrebet ”eco” eller "økologisk" kan ligefrem være meget misvisende begreber, da al maling - herunder også petrokemiske malingprodukter - er baseret på organisk kemi. Se nedenfor for yderligere info om, hvorfor vi uden tøven kalder vores maling for økologisk med stort ”Ø”. Der er ingen standardisering, når det gælder økologisk maling, så se godt efter, når du næste gang vælger en miljøvenlig maling, der både skal passe godt til dig og din familie – samtidig med at den passer godt på planeten.
Olier og fedtstoffer fra kontrolleret økologisk dyrkning
Økologi i hver detalje: Siden begyndelsen af 2012, bruger AURO olier og fedtstoffer af kontrolleret økologisk oprindelse (tysk: KBA = Kontrolliert Biologischer Anbau). Kokosfedt og palmekernefedt er certificeret af ECOCERT. Raps, hørfrø og sojaolie bliver kontrolleret af IMO (Institut for Market Ecology) og solsikkeolie af det føderale eco-kontrolpunkt 'Grünstempel' ®. ECOCERT er en af de vigtigste uafhængige certificeringsorganer for biologiske produkter . ECOCERTs internationale aktiviteter omfatter både kontrol af økologisk landbrug samt i erhvervslivet og industrien i mere end 80 lande.
Mærket for denne bio-certificeringsorganisation garanterer certificeret biologisk kvalitet i fødevarer og andre produkter fra økologisk landbrug. Desuden er raps, hørfrø og sojaolie testet af IMO (Institut for Market Ecology ), en internationalt godkendt og uafhængig kontrolorganisation, der certificerer miljøvenlige produkter, økologisk landbrug og styringssystemer. Endelig modtager solsikkeolie sit grønne stempel fra Grünstempel ® , en føderal øko-kontrolinstans, som er licenseret af det tyske forbundskontor for landbrug og fødevarer.
Du er velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål om vores produkter eller i øvrigt. Vi gør vores bedste for, at yde den bedste mulige vejledning, og står i øvrigt til rådighed med vejledning og hjælp i øvrigt.